Historier om et udstødt folkefærd
“Ligesaa fremmede ere de for det religiøse: thi naar man undtager, at de gjerne ville have deres Børn døbte og ønsker en kristelig Begravelse, saa kommer de i hele Mellemtiden ikke i Berørelse med Kirken eller dens Tjenere … “ (St. Blicher, Viborg Amts beskrivelse, 1839) Det øvrige samfund hæftede
1880 tallets fattigforsorg afprøvede mange tilgange til at komme fattigdommen til livs. Efter 1864 var den teknologiske og videnskabelige udvikling nået langt. Og med Enrico Dalgas virketrang, blev det endnu engang forsøgt at opdyrke af heden. Et Slidsomt Liv Efter tabet af Sønderjylland og Slesvig, var der behov for mere
I midten af 1800 tallet var det kutyme at sende de fattige “hjem” til deres hjemstavn, hvis de kom i forbindelse med fattigkommissionen eller hvis de blev dømt for en forseelse. Det skete for Inger Marie Jacobsen. Portrættet af hende er fra den gamle Rakker udstilling på Bundsbæk Mølle. Modtager
Fortællingerne om Mette Mus og Niels Kvembjerg, er også fortællingen om tilblivelsen af det danske velfærdssystem. Følgende er fra den gamle Rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle: ”Om vinteren, når det kunne blive rigtig smalhals, måtte de dog, som så mange andre småfolk dengang, opretholde livet ved hjælp af fattighjælp og lidt
I slutningen af 1700 tallet eksisterede nationalstaten ikke. De landområder som sidenhen blev til stater, var ejet af få familier, og de kunne gøre ved områderne hvad de nu engang lystede. Tanken om nationalstaten var opstået i 1700 tallets Europa, og der var ivrig diskussion om hvordan det ville fungere
Som en del af den faste betaling fik rakkeren, for Dejbjerg, Stauning og Skjern Sogne, blandt andet 81 pægl brændevin (19,6 liter) årligt, hvilket nok kunne give rakkeren og hans familie en lille pingeling på, specielt omkring jul. Ifølge nedenstående uddrag, af Per Lunde Lauridsens artikel, så havde rakkeren en
Når man dykker ned i gamle historiebøger og litteratur, kan det være lettere forvirrende fordi alle grupper af udstødte bliver blandet sammen. Baggrunden for alle grupper er nogenlunde de samme. De er alle blevet udstødt af de europæiske samfund, fordi de blev set som uærlige folkefærd. Så vidt jeg ved,
Vi mennesker er mægtig gode til den disciplin som vi kender som generalisering. Følgende historie er en fortsættelse af historien om Rakkeren som embedsmand. Historien er taget fra en bog fra 1868-69. Skønt forfatteren gør meget ud af ærligheden hos både Jørgen i forrige historie, og Christen i denne, så
Der er mange som har beskrevet udviklingen i det danske samfund, hvor det af flere grunde blev pålagt bondebefolkningen selv at udføre det ”uærlige” arbejde med at flå selvdøde dyr og foretage renovations arbejdet. Følgende er fra den gamle rakker udstilling på Bundsbæk Mølle. FRA EMBEDSMAND TIL TYV OG TIGGER
“Samtidigt med at de gamle skøjere døde bort, forsvandt særpræget og “kasten” ophørte med at eksistere” (H.P. Hansen, 1960) Kun få af Natmandssagens mange forslag blev ført ud i livet Deportationer, arbejdslejre og tilvejebringelse af ejendom blev aldrig en realitet. På sigt var det mere grundlæggende samfundsændringer, der medvirkede til