Der er mange som har beskrevet udviklingen i det danske samfund, hvor det af flere grunde blev pålagt bondebefolkningen selv at udføre det ”uærlige” arbejde med at flå selvdøde dyr og foretage renovations arbejdet. Følgende er fra den gamle rakker udstilling på Bundsbæk Mølle.
FRA EMBEDSMAND TIL TYV OG TIGGER
“Disse Menneskers Kaar er ikke bedre end de vilde Dyrs. De have Fødeland, men intet Hjem, og kunne ej engang nyde den fattige Trøst, at døe ved egen Arne… ”
(N.V. Dorph, 1837)
I 1800-tallet blev rakkerne frataget deres økonomiske grundlag og gled over i en tilværelse som fattigfolk. Bønderne flåede selv deres dyr, og i byerne var renovationen blevet overtaget af vognmænd. I 1735 indførtes den bestemmelse, at ingen dødsdom måtte udføres, uden at kongen havde fået den forelagt. Benådning blev herefter mere og mere almindeligt. I begyndelsen af 1800-tallet blev galgerne ikke brugt mere.
Resultatet var, at rakkerne blev arbejdsløse og i stigende grad opfattet som et socialt problem.
Som erstatning for de tidligere indtægtskilder, forsøgte rakkerne at finde nye næringsveje. De mest fingernemme prøvede at klare sig som blikkenslagere, kedelflikkere og skærslibere. Salg ved dørene krævede imidlertid tilladelse, som det ikke altid var muligt at få.
Skønt rakkernes arbejde ikke længere betragtedes som uærligt, hang fordommene mod rakkerne stadig ved inden for landbrug og håndværk. Disse fordomme udelukkede derfor andre næringsveje.
På en gang arbejdsløse, ejendomsløse og stadigt udsat for fordomme befandt rakkerne sig på samfundets sociale bund. Samtidigt vægrede både fattigkommission og skolekommission sig for at antage løsgængerne. Ved at beskytte sig mod omstrejferne, tilskyndede samfundet indirekte de hjemløse til tiggeri og tyveri.
Som tyve og tiggere blev rakkernes evner veludviklede. Ofte vandrede de af sted i store flokke, som i sig selv virkede truende på den fastboende befolkning. Det var ikke ualmindeligt, at rakkerne truede med ildspåsættelse og andre dårligdomme.
Tyveri hørte også til rakkernes professioner. Særligt almuens høns var udsatte. Ualmindeligt var det heller ikke, at rakkerne malkede bøndernes kvæg om natten.
Kilder:
Den gamle rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle (du finder den nye udstilling her)
