Kategori: Historie

Rigtig mange af dem som har skrevet om rakkerne, har også beskrevet sproget. De har langt fra været enige om sprogets oprindelse. Men sprogets egentlige formål har nok været, at rakkerne kunne kommunikere uforstyrret. Men kigger man lidt ned i listerne, så kan man se at rakkerne ikke var helt

Lokalhistorie er ikke et nyt begreb. Fra 1866 blev der udgivet lokalhistoriske artikler i JYDSK HISTORIE OG TOPOGRAFI. Denne lille fortælling, fra Bind II, er et sagn om Jørgen Rakker, og om hvordan han som embedsmand kunne skabe et liv, ikke helt uden midler. Da Rakkeren var embedsmand “Det omstreifende,

”Proprietærene anviser Rakkerne Byggepladser paa Udhederne langt fra andre Mennesker.”(Amtmand Lund. Lundenæs og Bøvling. 1717) Omkring 1820 var rakkernes storhedstid ved at være forbi, og rakkerne blev presset længere og længere ud i marginale områder. Propnetærerne havde for længst anvist rakkerne byggepladser på heden, som efterhånden kom til at fungere som

Lovgivningen i 1500 tallet, gjorde det ikke let at tilhøre de rejsende folk. Følgende er et uddrag fra H.P. Hansens bog “Jyske Skøjere og Rakkere” fra 1952. Gengivelsen af Christian 4. brev, er redigeret med mere nutidige ord og vendinger. Den originale fra bogen kan læses i bunden af artiklen.

Natmandssagen: 1685-1836 “Saa maa ingen herefter enten af dem eller deres Børn nogen uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære” (Kongelig Forordning af 21 marts 1685) Betegnelsen Natmandssagen blev brugt om de statslige anstrengelser for i perioden 1685-1836 at opdrage rakkerne og indlemme dem i det øvrige samfund. Gang på