Original tekst:
»- effter Vi komme vdi forfaring, huorledis at her vdi Rigit skulle
haffue sig samlet en heel hob Tattere, som ved nogle antall fast alleuegne
omstrippe, oc om løbe en sted fra anden, oc met deris Bedragerj,
Løgn, Tyffuerij oc Troldom, besuige oc berøffue vore Undersaatte
deris Gods, oc bedriffue meget moduillighed, oc der foruden
føre it megit skendeligt leffnet, met Skørleffnit oc blodskam, effter
deris seduane, Gud Almectigste til største fortørnelse, oc Menniskene til
forargelse. Oc endog vor kiere Herre Fader, saa vel som oc vor kiere
Herre Faders Fader, begge Salige oc Høylofflig ihukommelse, vdi
deris lofflige Regementis tider, haffue tit oc offte ladet obne Forbud
vdgaa, at saadanne wgudelige selskab oc Parthj icke skulle tilstædis
eller lidis her vdi Rigit, fornemme Wi ligeuel, at samme Mandater intel
hielpe. Men de dis wanseet, vden all affsky skulle begiffue dennem
vdi vore Riger. Oc at end iblant vore Vndersaatte de som giffue
dennem medlidende oc tilladelse, at være paa deris Gods, oc bruge
deris wtilbørlige handel. Da paa det at engang for alle, nogen tilbørlige
Middel maatte forordnis, ved huilcke saadanne W gudelige skammeløse
oc skadelige Parthj her effter icke saa lætferdelige oc wstraffede
skulle søge hid ind vdi Rigit. Haffue Wi met vort Elskelige
Raad, all leylighed offuerueyet, oc derom saa besluttet, oc ville holdet
haffue, at effter denne dag ingen saadanne Tattere vnder høyeste
straff skulle tilstædis oc lidis … «