Lovgivningen i 1500 tallet, gjorde det ikke let at tilhøre de rejsende folk. Følgende er et uddrag fra H.P. Hansens bog “Jyske Skøjere og Rakkere” fra 1952. Gengivelsen af Christian 4. brev, er redigeret med mere nutidige ord og vendinger. Den originale fra bogen kan læses i bunden af artiklen.
Tatere og Pseudotypen
Gang på gang blev der af Christian 3., Frederik 2. og Christian 4. etc. udstedt åbne breve og forordninger mod taternes ophold her i landet. Om en taterhøvding, Anders Holst, der opholdt sig her, selvtolvte mand med 16 kvinder og 30 børn i 1562, hedder det i et kongebrev, at de straks skal rejse ud af riget over Lolland og Falster. Tøver Anders Holst eller nogen af hans selskab, eller de atter viser sig her i landet, »da skulle de uden al Naade straffes paa deres Hals«.
Tyve år senere viste samme fører sig i Ulvesbøl i Ejdersted ledsaget af 120 tatere med 24 heste, og de huserede ilde under deres femdages ophold der.
1561 hedder det i et kongeligt, åbent brev, at lensmændene skal forvise de tatere, der findes i deres len eller på deres gods, og tillader lensmanden disse folk at opholde sig der, så har han forbrudt sit len og skal straffes. Enhver, der træffer en tater her i riget, må fratage ham alt hans gods og behandle ham som en fredløs mand. Og i Christian 4. ‘s åbne brev af 31. maj 1589 hedder det blandt andet:
”Efter Vi komme i erfaring, hvorledes at her i Riget skulle have sig samlet en hel hob Tatere, som ved nogle antal fast allevegne omstrejfe, og om løbe en sted fra anden, og med deres Bedrageri, Løgn, Tyveri og Trolddom, Besøge og Berøve vore Undersåtter deres Gods, og Bedrive meget utugtighed, og der foruden føre et meget skændeligt liv, med usædelighed og blodskam, efter deres sædvane, Gud Almægtigste til største fortørnelse, og Menneskene til forargelse. Og endog vor kære Herre Fader, så vel som og vor kære Herre Faders Fader, begge saglige og Prisværdige hukommelse, i deres rosværdige Regents tid, havde tit og ofte ladet åbne Forbud udgå, at sådanne ugudelige selskab og Folkestamme ikke skulle tillades eller accepteres, her i Riget, fornemmer vi alligevel, at samme Befaling intet hjælpe. Men de dis uanset, uden alt afsky skulle have omgang med dem i vore Riger. Og at end iblandt vore Undersåtter de som giver dem medfølelse og tilladelse, at være på deres Gods, og bruge deres upassende handel. Da på det at engang for alle, nogen passende Middel måtte forordnes, ved hvilke sådanne Ugudelige skammeløse og skadelige Folkestammer herefter ikke så ubesværet og ustraffede skulle søge hid ind i Riget. Har vi med vort elskelige Råd, alle muligheder overvejet, og derom så besluttet, og ville hovedet have, at efter denne dag ingen sådanne Tatere under højeste straf skulle tillades og accepteres…”
Videre hedder det, at høvedsmanden eller anføreren skulle straffes på livet uden al nåde og de øvrige straks rømme riget etc.
Det blev forbudt præsterne at døbe taterbørn, vie disse folk eller begrave deres døde – ligene skulle graves ned uden for kirkegården som hedninge.
Kilde:
Jyske Skøjere og Rakkere: H.P. Hansen (Find her)
Næste side: Original tekst (Christian 4. brev)