Historier om et udstødt folkefærd
Der er mange som har beskrevet udviklingen i det danske samfund, hvor det af flere grunde blev pålagt bondebefolkningen selv at udføre det ”uærlige” arbejde med at flå selvdøde dyr og foretage renovations arbejdet. Følgende er fra den gamle rakker udstilling på Bundsbæk Mølle. FRA EMBEDSMAND TIL TYV OG TIGGER
Bundsbæk Mølle er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, og har ofte tilknyttet en udstilling omkring Rakkere og Natmænd. Bag Bundsbæk Mølle ligger Bjørnemosen, hvor der er anlagt et stort stisystem, hvor man kan bevæge sig rundt i mosen, nogenlunde tørskoet. Følger man den gule rute, kommer man også forbi Rakkerhuset,
“Samtidigt med at de gamle skøjere døde bort, forsvandt særpræget og “kasten” ophørte med at eksistere” (H.P. Hansen, 1960) Kun få af Natmandssagens mange forslag blev ført ud i livet Deportationer, arbejdslejre og tilvejebringelse af ejendom blev aldrig en realitet. På sigt var det mere grundlæggende samfundsændringer, der medvirkede til
Rigtig mange af dem som har skrevet om rakkerne, har også beskrevet sproget. De har langt fra været enige om sprogets oprindelse. Men sprogets egentlige formål har nok været, at rakkerne kunne kommunikere uforstyrret. Men kigger man lidt ned i listerne, så kan man se at rakkerne ikke var helt
At Niels Kvembjerg kunne være en hidsig person, fremgår af historien om barnedåben, hvor Mette Mus i kirken sagde et andet navn til præsten, end det hun og Niels var blevet enige om hjemmefra. Niels blev så gal over dette, at han tøjrede hende til en pæl ude på heden
Kjælle Caspers mor bliver også beskrevet i H.P. Hansens bøger. Hendes børneopdragelse lever nok ikke helt op til dagens standard. Hun havde blandt andet en idé om at Brændevin var bedre til trøst end en sut. Følgende er fra ”Natmandsfolk og Kjæltringer”, uddraget er fundet på rakker-databasen, hvor der i
Casper Madsen (Kjælle Casper) blev født I Møruphus I 1841 Han var søn af An Mari Mæster, og var en af Danmarks sidstlevende rakkere. Han kom tidligt ud at tjene i Borris og blev kendt for at være kåd og fuld af kunster. Deraf fik han kendingsnavnet “Kjælle Casper”. Casper
Lokalhistorie er ikke et nyt begreb. Fra 1866 blev der udgivet lokalhistoriske artikler i JYDSK HISTORIE OG TOPOGRAFI. Denne lille fortælling, fra Bind II, er et sagn om Jørgen Rakker, og om hvordan han som embedsmand kunne skabe et liv, ikke helt uden midler. Da Rakkeren var embedsmand “Det omstreifende,
1905: Johannes Mus drukner i Bjørnemosen På vej hjem fra en druktur farede Johannes Mus vild i Bjørnemosen og druknede i et mosehul. Niels Kvembjerg og Mette Mus’ mor, Else Katrine Mus fandt liget af ham. I den forbindelse fortælles det, at da de havde trukket ham op af hullet,
Ane Marie Nielsen (Grønning) blev født i Dejbjerg i 1836 uden for ægteskab, døbt i Rind og senere udliciteret i pleje (i 1846 for 1 tdl rug). Som 21-årig blev hun dømt for tyveri af et lommeur til 2×5 dages vand og brød. I 1857 var hun kæreste med Casper