Historier om et udstødt folkefærd
”Proprietærene anviser Rakkerne Byggepladser paa Udhederne langt fra andre Mennesker.”(Amtmand Lund. Lundenæs og Bøvling. 1717) Omkring 1820 var rakkernes storhedstid ved at være forbi, og rakkerne blev presset længere og længere ud i marginale områder. Propnetærerne havde for længst anvist rakkerne byggepladser på heden, som efterhånden kom til at fungere som
Lovgivningen i 1500 tallet, gjorde det ikke let at tilhøre de rejsende folk. Følgende er et uddrag fra H.P. Hansens bog “Jyske Skøjere og Rakkere” fra 1952. Gengivelsen af Christian 4. brev, er redigeret med mere nutidige ord og vendinger. Den originale fra bogen kan læses i bunden af artiklen.
Natmandssagen: 1685-1836 “Saa maa ingen herefter enten af dem eller deres Børn nogen uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære” (Kongelig Forordning af 21 marts 1685) Betegnelsen Natmandssagen blev brugt om de statslige anstrengelser for i perioden 1685-1836 at opdrage rakkerne og indlemme dem i det øvrige samfund. Gang på
Christian Jensen (Kræ Bjødstrup) blev født i Dejbjerg i 1828. Forældrene var Jens Andersen (Kvembjerg) og Mette Kirstine Christensdatter fra Rind. Som ung havde han adskillige tjenestepladser på Herning-egnen, blandt andet på ”Bjødstrup”, heraf tilnavnet. Han blev dømt flere gange for vold, men levede ellers som blikkenslager. Han døde i
Casper (Hodde) Nielsen blev født i Rind i 1821. Fra 1857 til 1882 levede han sammen med Ane Marie Rønning. Han optrådte som glarmester, men havde ingen bevilling, og parret levede mest ved tiggeri. Casper Hoddes synderegister var endeløs. Foruden betleri, løsgængeri og bedrageri bestod det af tyveri og vold.