Lokalhistorie er ikke et nyt begreb. Fra 1866 blev der udgivet lokalhistoriske artikler i JYDSK HISTORIE OG TOPOGRAFI. Denne lille fortælling, fra Bind II, er et sagn om Jørgen Rakker, og om hvordan han som embedsmand kunne skabe et liv, ikke helt uden midler.
Da Rakkeren var embedsmand
“Det omstreifende, ubundne Liv satte de over Alt, og jeg kjender kun et Exempel paa, at en Natmand frivillig har opgivet det, hvilket gav Anledning til, at Rakkerkulen i Qvembjerg fremstod. Sagnet fortæller dette saalerles: ”En ung Natmand, Jørgen Rakker, var ble ven Kjæreste med en i Store Oldager i Skjern Sogn tjenende Bondepige, og hun tilsidst frugtsommelig ved ham. Dette Forhold blev opdaget, just som Folkene spiste Middagsmad; Husbonden skar nu det Stykke ud af Borddugen, hvorpaa Pigens Tallerken stod, og denne var derved uærlig. Jørgen og Pigen bleve derpaa gifte og fik 19 Børn.”
“Efterhaanden som Børneflokken tiltog, kunde Forældrene ikke skaffe Føden tilveie, og Jørgen, der ingensinde havde stjaalet, fik en Accord istand med Beboerne i Stauning, Deiberg og Skjern Sogne, hvorved han forpligtede sig til at forrette Rakkertjenesten hos dem imod at oppebære 1 Fdkr. Rug aarlig af hver Maud samt en god Almisse til Julen og 12 Sk. for at flaa ethvert selvdødt stort Kreatur. Han fik derhos nogle Tønder Land anviste til fri Raadighed paa et Sted, hvor Stauning, Deiberg og Skjern Jorder stødte sammen, og her opførte han en Hytte. Naar denne Accord kom istand, kan nu ikke oplyses bestemt, men det maa have været for henved 150 Aar siden. Rakkerbestillingen, og med den Vederlaget, gik i Arv fra Fader til Søn og blev først hævet efterhaanden i Aarene 1828-30, da det gik op for Beboerne, at der intet Uærligt var ved at flaa en Kalv eller skyde en gammel Hest. Der paastaaes, at dette Rakkerembede var mere indbringende end Degnekaldet i noget af de 3 Sogne; i Tidernes Løb var det nemlig bleven slaaet fast, at Rakkeren skulde have et Brød, et Stykke Kjød, 2 Lys og 1/a Pægl Brændeviin i Julegave.”
“Alle Jørgens Efterkommere havde arvet Stamfaderens Ærlighed, og man har ingensinde hørt, at de have gjort sig skyldige i noget Ulovligt. Da Beboerne hævede Accorden med Rakkeren, brød denne Huset ned, og der opstod nu en Proces mellem de interesserede Sogne om, hvem der skulde overtage Forsørgelsespligten til Familien.”
Kilde: JYDSK HISTORIE OG. TOPOGRAFI; II BIND. 1868-69 – Træk af Natmændenes Liv i Jylland. Af J. Flue, Justitsraad, Stiftslandinspektør, i Vostrup
