1905: Johannes Mus drukner i Bjørnemosen
På vej hjem fra en druktur farede Johannes Mus vild i Bjørnemosen og druknede i et mosehul. Niels Kvembjerg og Mette Mus’ mor, Else Katrine Mus fandt liget af ham.
I den forbindelse fortælles det, at da de havde trukket ham op af hullet, opdagede Else Katrine, at der stadig var noget brændevin tilbage i den klukflaske, som Johannes Mus altid bar i inderlommen. Og da det havde været anstrengende at hive liget op, ville hun gerne have en dram at styrke sig på.
Hun tog flasken og idet hun hævede den for at tage sig en ordentlig slurk, udbrød hun: “Skal vi mindes Johannes?”
Siden da er disse ord blevet brugt som hilsen i det vestjyske, når man løfter glassene med de klare dråber.

Kilder:
Den gamle rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle (du finder den nye udstilling her)