Fortællingerne om Mette Mus og Niels Kvembjerg, er også fortællingen om tilblivelsen af det danske velfærdssystem. Følgende er fra den gamle Rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle:
”Om vinteren, når det kunne blive rigtig smalhals, måtte de dog, som så mange andre småfolk dengang, opretholde livet ved hjælp af fattighjælp og lidt tiggeri.
Parret fik mange børn, hvoraf 9 overlevede. Nogle af disse blev udliciteret til omkringboende bønder. Andre blev som voksne sendt til Amerika på sognets regning. ”
Men hvad betyder det at blive udliciteret
Før 1891 blev fattigdomshjælpen udelukkende håndteret af de lokale sogne og kommuner. De små sogne havde ikke mange muligheder til rådighed og mange metoder blev afprøvet. Den metode som virkede bedst i det lange løb, var at sende ”problemerne” til Amerika, derved var sognene nogenlunde sikret imod at ”problemerne” vendte tilbage. Metoder som udlicitering af fattige børn og gamle, og at lade fattige gå på omgang i sognene blev også afprøvet, men forbudt i fattigloven af 1891.
Følgende er fra danmarkshistorien.dk hvor der findes en kort forklaring af 1891 loven og hvad udlicitering og omgangsforsørgelse indebar.
“(…) Samtidig blev det forbudt at bruge omgangsforsørgelse, hvor de fattige på landet var blevet forsørget ved at gå fra gård til gård og bo nogle dage hvert sted. Og det blev forbudt at udlicitere børn og gamle til forsørgelse hos dem, der ville have dem boende billigst mod til gengæld at have gavn af deres arbejdskraft”
Kilder
Den gamle rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle (du finder den nye udstilling her)
Fattighjælp og tab af rettigheder: link
En landevej – Statens museum for kunst